Du er her:
Mottaker: NILS LUND
Datering:25. november 1878
Sted: ROMA
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr boghandler Nils Lund. Kristiania.
For den i brev af 5. dennes oversendte veksel takkes forbindtligst.
Som De ved har skuespildirektør Key ulovlig opført «Samfundets støtter» på theatret i Møllergaden. Skulde lignende forgribelser på min literære ejendom nogensinde i fremtiden finde sted, vilde jeg være Dem meget takskyldig såfremt De vilde hurtigst muligt gennem telegram underrette mig derom forat jeg i betimelig tid kan træffe foranstaltninger til beskyttelse af min ejendom og mine interesser. Jeg har igår tilskrevet advokat Stang med anmodning om at drage herr Key til
 
 
Faksimile
ansvar efter loven. Af aviserne ser jeg at herr Key måske vil standse med stykkets opførelse. Tør jeg bede Dem være af den godhed at meddele advokat Stang at dette, selv om det forholder sig således, ikke i ringeste måde indvirker på min beslutning, men at det er mit ønske at der bliver gjort ansvar gældende selv om stykket kun har været spillet en eneste gang. Dette punkt forglemte jeg at fremhæve i mit brev til herr Stang og jeg vilde derfor være Dem særdeles forbunden, hvis denne meddelelse ret snart kunde komme ham ihænde.
Til Kristiania theater har jeg nu solgt opførelsesretten af samme stykke. Jeg har opstillet to alternative honoreringsvilkår mellem hvilke theaterdirektionen har at træffe sit valg. I det ene tilfælde har theatrets kasserer til Dem at indbetale 2000, i det andet 2500 kroner, i begge fald dagen efter at første opførelse har fundet sted. Disse penge turde jeg da måske anmode Dem om straks efter modtagelsen at ville remittere til den Gyldendalske boghandel.
 
 
Faksimile
Det er nu begyndt at blive adskilligt høstligt hernede, omtrent som i en mild September hjemme. Megen regn havde vi i nogen tid og en overordentlig stor oversvømmelse af Tiberen. Ellers intet nyt af interesse.
Med de bedste hilsener
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her